Afsnit 9 - Aske Jonatan Kreilgaard, der har boet et år i en flygtningelejr, arbejdet for Banksy og kæmpet sig gennem en personlig krise ved hjælp af magi.
Den kreative dåseåbner · Regndans
Beskrivelse
Aske har oplevet mere på sine 29 år, end de fleste når at opleve på et helt liv. Velsignet og forbandet med en kreativ åre han ikke kan overhøre, har han kæmpet sig igennem nogle helt vilde oplevelser, efter at være blevet mobbet helt i smadder i folkeskolen. Med en rygsæk fuld af filosofibøger og tegnegrej, gik han fra det trygge, konforme danske ungdomsliv, og endte med at opbygge programmer for unge knægte i en af Europas uofficielle flygtningelejre. En vild, vild historie, der også omfatter helt andre vinkler på kreativitet, end vi tidligere har hørt - og ikke mindst nogle hårdt tilkæmpede sandheder om, hvad det vigtigste i livet er, når du er på kanten af overlevelse. Hvordan den historie kan ende i noget godt, og hvordan Aske har formået at kanalisere al den smerte han har set og oplevet om til noget positivt, kan du høre mere om her. Og hvis du har hørt om en der har lavet en kontroversiel statue af en mand der ammer et barn - ja så er det også Aske, der laver film, skulpturer, malerier, foredrag og sågar har forsøgt sig med at stifte en højskole. Der er tryk på drengen, både i hovedet, hjertet og hænderne! Noget af det Aske fremhæver undervejs: Nietzsche: Således talte Zarathustra Alexandro Jodorowsky - modig film- og alt-mulig-andet-kunst-mager Følg Aske her: Du skal overleve - https://duskaloverleve.wordpress.com facebook.com/aske.kreilgaard instagram.com/aske_jonatan_kreilgaard Mere nysgerrig på Regndans - så hop ind på https://regndans.dk. Skriv til os på [email protected] hvis du har spørgsmål, kommentarer eller et bud på hvem der kunne være spændende at tale med om kreativitet :-)