Beskrivelse
Kirsten Birgit har skaffet Jørgen Ramskovs dagbog fra en meget presset dag, hvor regeringen kom med deres medieudspil. Hun har selv en exit-strategi, men hvor kommer Rasmus ind i billedet, og hvad får Zissel? Kirsten har også skaffet den sidste mail, som Mette Bock sendte som ansat på DR, og det er mildest talt løjerlig læsning. Mette Bock er også ophavskvinden til den mest vanvittige idé, der nogensinde er opstået i Danmark, nemlig da hun i 2006 satsede 26 mio. kr… på telefonbøger. Zissel forstår ikke, hvad man skal bruge en telefonbog til, og Kirsten Birgit forstår ikke motivet, og hun kan ellers motivanalysere hvem som helst. Kirsten foreslår, at de ringer til Mette Bock, men det er fordi hun provokerer. Hun provokerer helt vildt. Rasmus får endelig indlæst ”Det’ lederen” om medieudspillet, mens Kirsten har skrevet en ”Filibusters verden” med titlen ”Man logger os på mund og hånd”. Og så har hun endelig fundet et studie, der beviser, at det VAR en anden tid dengang.