Beskrivelse
Kirsten Birgit er mere bekymret for Den Store Omstyrtning, end om radioen skal flytte til Jylland, mens Kristoffer bare gerne vil vide, om han bliver fyret fra DR. Politikerne kan jo ikke få det stramt nok. Store mænd må lide for andres synder, så det er kun passende, at Morten Messerschmidt kommer forbi med cremant på en Langfredag, han har jo taget polske kuglepindsfabrikanters synder på sig. Messerschmidt bliver i dagens anledning weekendredaktør og læser ”Det’ lederen” op med titlen ”Pisser på Samsø”. Tiden løber når man er i godt selskab, men Kirsten får også tid til at læse ”Uge i ugen” som bl.a. handler om et kæmpe æg, samt Globalkniven, som desværre er ret global. Der er også tid til at gennemgå Anders Samuelsens håbløse opdatering fuld af stavefejl. Der er utrolig god stemning i studiet, og de er rørende enige, men hvilket instrument er det nu Kristoffer Eriksen spiller?