Beskrivelse
Kirsten Birgit og Rasmus har 10.000 ting de skal gøre inden premieren på podcasten Den Korte Weekendavis, men først skal de dog tage stilling til René Fredensborgs syge tå. Kirsten har fundet et scoop - Stephen Kinnocks dagbog fra de 24 timer han sultestrejkede for demokratiet. Det er smart med en tidsbegrænset sultestrejke, hvis bare de buddhistiske munke have tænkt på det. Zissél Bellaiche får endelig fat i en anmelder, så han må hellere få en ordentlig gavekurv. Kirsten Birgit har et svar fra Justitsministeriet, som måske vil interessere Rasmus. Hun har skrevet om det i "Filibusters Verden" om farisæren og de faldne engle. Den Korte Weekendavis mangler virkelig det satiriske element, særligt når 4. Division på P1 laver glidende tacklinger på virkeligheden. "Et svinkeærinde med Allan" kan ikke hamle op med en læspende sprogforsker. Allan virker i øvrigt som om, han har tabt den - eller går duer med halstørklæder i Aarhus? "Global kniven" og den korte "Global urtekniven" handler om Trumps hår og akavet stoledans i Sydkorea. Og så er Zissel blevet som en lukket bog, Kirsten Birgit kan slet ikke mærke hende. Det også den forbandede nye medievirkelighed.