Beskrivelse
Motoren gik ud og pludselig forstod vi hvorfor. Vi fik nemlig øje på krucifikset og ud af busken ved siden af, kom en kvinde svævende. Hun passerede vejen, gik forbi bilen, henover markerne og forsvandt så. Vi sad som forstenet og troede ikke vores egne øjne. Da hun var væk startede bilen igen af sig selv. Skovsbo Gods på Nordøstfyn, dukker pludselig op i historiebøgerne i 1369 og allerede her er det meget meget gammelt, men ingen ved hvor gammelt. Det smukke gods har været hjem for nogle af Danmarks mest markante adelsfamilier, såsom Lykke, Ahlefeldt-Laurvig, Bille-Brahe og Hardenberg. Sidstnævnte familie skulle komme til at lide en kæmpe tragedie, som måske giver genlyd på det gamle gods den dag i dag. Der sker i hvert fald ting og sager på Skovsbo, som meget få mennesker kan give en rationel forklaring på. Velkommen til Skovsbo Gods. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.