Spring til indhold
Klimapolitikken indefra med Michael Svarer - Den grønne bundlinje

Klimapolitikken indefra med Michael Svarer

Den grønne bundlinje · CERI – Climate & Energy Research Institute

19. august 2026 52m
0:00 52m

Beskrivelse

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er realistisk, rimeligt og nødvendigt i klimapolitikken? Gæst: Michael Svarer, økonomiprofessor, tidl. overvismand, bestyrelsesformand i CERI Vært: Helene Hagel, chef for politik i CERI. I denne første episode af Den grønne bundlinje efter sommerferien kigger Michael Svarer forbi for at gøre os klogere på, hvordan klimapolitik egentlig bliver til. Michael ledte arbejdet med ekspertgruppen for den grønne skattereform, og vi taler med ham om, hvordan man som samfund afgør, hvilken klimapolitik der er nødvendig, og hvordan den konkret skal se ud. Vi dykker ned i Klimalovens "guidende principper", som har sat rammen for dansk klimapolitik de seneste år, og som Michael nok er den person, der har arbejdet mest konkret med i praksis. Vi taler også om økonomernes magt og indflydelse i klimadebatten og om, hvor grænserne for regnestykkerne går. Til sidst giver Michael sit bud på, hvorfor der er brug for en ny grøn tænketank, CERI, som han var med til at stifte i februar 2026. Den grønne bundlinje produceres af CERI – Climate & Energy Research Institute. Find analyser og mere information på: https://ceri.dk

Andre episoder fra Den grønne bundlinje Se alle episoder →