Beskrivelse
Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time handler det blandt andet om en verserende retssag mellem Region Hovedstaden og Dansk vegetarisk forening. Sagens - og debattens - essens er, hvorvidt det er diskriminerende, ikke at kunne få et godt, nærende vegansk måltid mad mens man er indlagt? Vi debatterer også, om Venstre kan fortsætte med at være alfahan i blå blok, når de er helt nede på 7% af stemmerne i den nyeste Voxmeter måling. Og så handler debatten også om den nye retning for Det Kongelige Teaters Balletskole. For kan man sikre ekstraordinære atleter, mens man også sørger for trivsel og velvære? Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Linda Hindberg, mangeårig leder af aspirantuddannelsen på Det Kongelige Teaters Balletskole og selv balletbarn og solodanser samme sted. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.