8/10 Justinas Jasmontas: Flygtningen der ikke ville hjem
De udstødte og de beundrede · Vores Tid - Nationalmuseet
Beskrivelse
Justinas Jasmontas ligger i en ren hvid seng på Skodsborg Sanatorium, da befrielsen kommer. Han er flygtet fra den tyske besættelsesmagt i Litauen og er blevet såret af russiske bombefly og har mistet to fingre på den ene hånd. Nu skal han for alt i verden se at få skabt sig en tilværelse i Danmark, for derhjemme venter kun forfølgelse og straf. Men hvordan gør man det, når myndighederne i Danmark med alle midler forsøger at få flygtningene til at rejse væk uanset konsekvenserne? Kan man overbevise et samfund om at tage imod én, selvom man officielt er uønsket i landet? Vært: Mikkel Andersson, tilrettelægger og partner i produktionsselskabet MonoMono Medvirkende: Morten Baarvig Stemmeskuespillere: Caspar Phillipson, Laura Kamis Wrang og Tobias Ingemann Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen og Mikkel Bøgeskov Andersson Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang og Søren Valur Redaktør Troels Donnerborg Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid med udgangspunkt og i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum, der er støttet af Velux Fonden. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden.