Spring til indhold
2. ”Hvis rammerne er rigtige, så kan diagnosen være en superkraft.” Med Mathias Nielsen fra GladTeknik - De sociale iværksættere

2. ”Hvis rammerne er rigtige, så kan diagnosen være en superkraft.” Med Mathias Nielsen fra GladTeknik

De sociale iværksættere · Socialt Indblik

6. juni 2024 49m
0:00 49m

Beskrivelse

”Til at starte med var ambitionen bare at skabe en arbejdsplads til mig selv. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skabe arbejdspladser for andre,” siger Mathias Nielsen, der er direktør for den både prisbelønnede og succesfulde virksomhed GladTeknik.  Virksomheden, der reparerer mobiltelefoner, tablets og computere, har særligt de sidste to år været en så stor succes, at man for nylig har udvidet lokalerne for at få plads til nye medarbejdere. I dag har Mathias nemlig ikke bare formået at indfri ambitionen om at skabe en arbejdsplads til sig selv. Hans virksomhed tæller mere end 50 medarbejdere, og otte ud af ti medarbejdere har en diagnose, som Mathias Nielsen også selv har.   Som 19-årig fik Mathias nemlig diagnoserne Asperger og ADD. Og vejen til succesfuld erhvervsleder har ikke været nem. Faktisk tog den sin begyndelse på et kollegieværelse på Sputnikkollegiet i Virum, hvor Mathias boede sammen med 23 andre unge med autisme.  Virksomheden voksede siden ud af kollegieværelset, og i 2023 blev den så noget nær landskendt på ti minutter, da Mathias var med i DR-programmet ”Løvens Hule”. Men selvom han kom hjem med en investering, så var det ikke pengene, Mathias havde i tankerne, da han tilmeldte sig programmet. Han ville vise, at man kan skabe en succesfuld virksomhed, hvor størstedelen af medarbejderne har en diagnose. Og i dag bruger han ved siden af direktørgerningen tid på at rejse rundt i både Danmark og udland for at fortælle, hvordan det kan lade sig gøre. I ”De sociale iværksættere” løfter han lidt af sløret for det, mens han fortæller sin egen personlige historie om, hvordan en diagnose ikke behøver at begrænse, hvis rammerne er de rigtige.   Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Redigering: Ida Frisk Carstensen

Andre episoder fra De sociale iværksættere Se alle episoder →