#0287: So no one told you life was gonna be this way…
De Sidste Mennesker · Mikkjal Olsen og Martin Calatayud
Beskrivelse
Dagens afsnit handler om nyligt afdøde Matthew Perry, og hvorfor TV-serien Friends, som han er mest kendt for, har haft så stor en indflydelse – nok især blandt dem, der er i cirka vores aldersgruppe. Perrys død affødte en masse reaktioner fra hans venner, kolleger, og fans, og det taler et tydeligt sprog om, at serien har haft en stor betydning for mange. Hvorfor har reaktionerne været så exceptionelle? Er det fordi serien er så tydelig i, at den fortæller nogle letfordøjelige historier, med klare moraler om, hvordan vi bør komme hinanden ved? Er det fordi mange af os internaliserede disse moraler, da vi blev eksponeret for dem på et ret formativt tidspunkt? Er det fordi vi sidder tilbage med en nostalgisk følelse, fordi vi er helt forelskede i den nok ret romantiske version af, hvor meget livet flasker sig, bare man har fem rigtig gode venner? Er det fordi Friends peakede, mens flow-TV stadig havde sin storhedstid, og før streaming var kongen – eller er det måske en sammenblanding af det hele? Vi snakker om Friends, Perry og deres betydning i afsnit 287 af DSM, ”So no one told you life was gonna be this way…”, som er ude nu! Cover: billede via Bing Image Generator + redigering af DSM.