Spring til indhold
#65 Mellem art og ånd: Chimporillaen og Europas glemte vildmænd - De mystiske dyr

#65 Mellem art og ånd: Chimporillaen og Europas glemte vildmænd

De mystiske dyr · Mikala Rosenkilde

4. juni 2026 51m
0:00 51m

Beskrivelse

I dag bevæger vi os ind i grænselandet mellem det kendte og det glemte. Vi skal møde Chimporillaen fra Congo, tale om DNA og eDNA-beviser og vi skal følge sporene efter Kroatiens vilde mænd. Men måske handler mysteriet ikke kun om væsnerne. For hvadsker der i menneskets sind, når urgamle billeder og fortællingervækkes til live? Forfatteren Albert Budden og bevidsthedsforskeren Paul Devereux har foreslået, at særlige steder i naturen kanpåvirke vores oplevelser og måske åbne døre til noget dybere ibevidstheden. For er mysteriedyrene blot arketyper og gamle fortællinger? Eller er de minder om virkelige møder med ukendte væsner? DNA-analyser har allerede budt på overraskelser. Prøver, der blev udlagt som spor efter yetier i Himalaya, viste sig at stamme fra bjørne, men afslørede samtidig nye kapitler i bjørnenes egen historie. En stor undersøgelse af hårprøver fra hele verden pegede næsten altid på kendte dyr. Næsten. For enkelte prøver passede ikke helt ind i billedet og gav næring til nye spekulationer. Og så er der de nyere DNA-prøver fra 2024, som stadig diskuteres ivrigt i Bigfoot-miljøet. Dem skal vi også se nærmere på. Samtidig udvikler teknologien sig hastigt. Med eDNA kan forskere nu finde spor af dyr gennem vand, jord og luft. - Måske vil metoden en dag afsløre selv de væsner, der indtil nu har undveget både kameraer og fælder. Chimporillaen står stadig udstoppet på et museum. Er den en gorilla, en chimpanse, en hybrid – eller noget helt tredje? Fra Vedaerne i Kroatien til moderne observationer i Nordamerikas skove vender det samme spørgsmål tilbage: Ser vi virkelig væsner derude? Eller ser vi noget, der også findes inde i os selv? Lyt med! Artikel omden mystiske abe i Congo. (OBS! Voldsomme billeder) Bigfoot kaster træefter skovhuggere: Om denne podcast: Flyveøgler på himlen over Texas. Overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe. Sorte pantere i udkanten af europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om møder med dyr, som ikke burde eksistere - eller som ikke burde befinde sig dér, hvor de bliver set. Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, og i De mystiske dyr  dykker Mikala Rosenkilde ned i beretningerne, mysterierne og teorierne bagverdens mest hemmelighedsfulde væsner. Finder du historier om søslanger, Bigfoot og levende dinosaurer fascinerende? Så findes der allerede to bøger i serien ⁠⁠⁠⁠⁠I en verden så stor⁠⁠⁠⁠⁠, som udforsker mystiske dyreobservationer fra hele verden – til lands, til vands og i luften. Bøgerne ⁠⁠⁠⁠⁠Fra sabelkatte til levende drager ⁠⁠⁠⁠⁠og ⁠⁠⁠⁠⁠FraLoch Ness til Megalodon ⁠⁠⁠⁠⁠findes som trykt bog, e-bog og lydbog på biblioteket, online og hos boghandlere. Flere bind i serien er under udarbejdelse. Vil du støtte podcasten og samtidig få adgang via Podimo, kan du følge De mystiske dyr ⁠⁠⁠⁠⁠dér⁠⁠⁠⁠⁠. Det hjælper podcasten og gør det muligt at fortsætte arbejdet med nye afsnit. Følg også De mystiske dyr på ⁠⁠⁠⁠⁠Facebook⁠⁠⁠⁠⁠, hvor der løbende deles nye observationer, ældre vidneudsagn og spændende historier fra kryptozoologiens verden. Leder du efter en dansksproget hjemmeside om kryptozoologi, finder du også nyt, artikler og en spændende blogroll på ⁠⁠⁠⁠⁠Kongamato⁠⁠⁠⁠⁠. Her samles spændende historier og nyt fra hele verden ét sted. Her finder du også Danmarks eneste kryptozoologiske ⁠⁠⁠⁠⁠Blogroll⁠⁠⁠⁠⁠. De mystiske dyr  tilrettelægges og produceres af forfatter og podcaster Mikala Rosenkilde.

Andre episoder fra De mystiske dyr Se alle episoder →