#56 Slanger på himlen - Et mysterie mellem skyerne
De mystiske dyr · Mikala Rosenkilde
Beskrivelse
Hvad er det, folk ser sno sig lydløst over skydækket? Selv hvis mange af observationerne kan forklares med optiske fænomener, så forbliver spørgsmålet: kan det virkelig forklare dem alle? For når vi hører nutidige vidner beskrive gennemsigtige skabninger, der bevæger sig som fisk eller slanger, og når flere uafhængige personer oplever det samme – så åbner det for en anden tanke. - Måske er der faktisk noget derude, som ikke er synsbedrag, men som vi bare ikke er i stand til at se med det blotte øje. Måske er det bare os der er blinde? I dette afsnit jagter vi “slanger på himlen” fra aztekernes fjerklædte guder og 1800-tals avisforsider til nutidens vidner, der beskriver gennemsigtige, bølgende skikkelser i luften. Vi tester forklaringerne fra fata morgana og edderkoppe-ballooning til flyvende slanger og atmosfæriske mærkværdigheder, og spørger til sidst, om der gemmer sig en ukendt livsform lige uden for vores synsfelt. - Klar til at kigge op? Om denne podcast: Flyveøgler på himlen over Texas. Overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe. Sorte pantere i udkanten af europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om møder med dyr, som ikke burde eksistere – eller som ikke burde befinde sig dér, hvor de bliver set.Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, og i De mystiske dyr dykkerMikala Rosenkilde ned i beretningerne, mysterierne og teorierne bagverdens mest hemmelighedsfulde væsner. Finder du historier om søslanger, Bigfoot og levende dinosaurer fascinerende? Så findes der allerede to bøger i serien I en verden så stor,som udforsker mystiske dyreobservationer fra hele verden – tillands, til vands og i luften. Bøgerne Fra sabelkatte til levende drager og FraLoch Ness til Megalodon findes som trykt bog, e-bog og lydbog – på biblioteket, online og hos boghandlere. Flere bind i serien er under udarbejdelse. Vil du støtte podcasten og samtidig få adgang via Podimo, kan du følge De mystiske dyr dér. Det hjælper podcasten og gør det muligt at fortsætte arbejdet med nye afsnit. Følg også De mystiske dyr på Facebook, hvor der løbende deles nye observationer, ældre vidneudsagn og spændende historier fra kryptozoologiens verden. Leder du efter en dansksproget hjemmeside om kryptozoologi, finder du også nyt, artikler og en spændende blogroll på Kongamato. Her samles spændende historier og nyt fra hele verden ét sted. Her finder du også Danmarks eneste kryptozoologiske Blogroll. De mystiske dyr tilrettelægges og produceres af forfatter og podcaster Mikala Rosenkilde.