Beskrivelse
Når det regner med fisk, frøer og penge ... Man siger, at det kan regne skomagerdrenge, når det regner kraftigt. Eller det var i hvert fald noget som man sagde en gang. På engelsk regner det cats and dogs. Men hvad med fisk? Kan det regne med dem? Ja, det kan det faktisk godt, og det er ikke nær så usædvanligt, som det lyder. Historier om frøer, der bliver fundet levende og indkapslet i solid klippe, er en klassisk kryptozoologisk fortælling. Det burde være fuldstændig umuligt på grund af tryk, varme og den tid, der er involveret i dannelse af sten. Så det kan naturligvis ikke ske, at man finder levende frøer inde i sten, når man flækker dem, eller kan det? Jo, det sker faktisk. Måske ikke helt så tit som før i tiden, men det hænder fortsat. Om denne podcast: Flyveøgler på himlen over Texas. Overlevende dinosaurer i Afrikas sumpe. Sorte pantere i udkanten af europæiske storbyer. Kan det virkelig passe? Hvert år fortæller mennesker om møder med dyr, som ikke burde eksistere – eller som ikke burde befinde sig dér, hvor de bliver set.Kryptozoologi er læren om de skjulte dyr, og i De mystiske dyr dykkerMikala Rosenkilde ned i beretningerne, mysterierne og teorierne bagverdens mest hemmelighedsfulde væsner. Finder du historier om søslanger, Bigfoot og levende dinosaurer fascinerende? Så findes der allerede to bøger i serien I en verden så stor,som udforsker mystiske dyreobservationer fra hele verden – tillands, til vands og i luften. Bøgerne Fra sabelkatte til levende drager og FraLoch Ness til Megalodon findes som trykt bog, e-bog og lydbog – på biblioteket, online og hos boghandlere. Flere bind i serien er under udarbejdelse. Vil du støtte podcasten og samtidig få adgang via Podimo, kan du følge De mystiske dyr dér. Det hjælper podcasten og gør det muligt at fortsætte arbejdet med nye afsnit. Følg også De mystiske dyr på Facebook, hvor der løbende deles nye observationer, ældre vidneudsagn og spændende historier fra kryptozoologiens verden. Leder du efter en dansksproget hjemmeside om kryptozoologi, finder du også nyt, artikler og en spændende blogroll på Kongamato. Her samles spændende historier og nyt fra hele verden ét sted. Her finder du også Danmarks eneste kryptozoologiske Blogroll. De mystiske dyr tilrettelægges og produceres af forfatter og podcaster Mikala Rosenkilde.