Spring til indhold
Episode 14: Den danske kulturskov - De grønne produktioners klub

Episode 14: Den danske kulturskov

De grønne produktioners klub · Green Producers Club Danmark

11. april 2025 35m
0:00 35m

Beskrivelse

Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, som i dagens afsnit - i fællesskab med Morten Fauerby, chefkonsulent i Klimaskovfonden - inviterer kulturbranchen til klimahandling.  Green Producers Club Danmark og Klimaskovfonden har i fællesskab skabt Den Danske Kulturskov, som er et nyt, fælles initiativ til kulturbranchen, med ambitionen om at en hel branche kan skabe noget større. Et omkring 11 hektar stort skovområde i Lejre Kommune står klar til, at der skal plantes træer, og konceptet hedder ‘urørt skov’, med fokus på CO2-optag, biodiversitet og langsigtet naturpleje. Kulturskoven bliver et tæt samarbejde mellem kulturaktører, lokalsamfund og Klimaskovfonden.  Samtalen med Morten byder på et indblik i Klimaskovfondens arbejde, forskellen på klimabidrag og klimakreditter, og muligheden for at tage ansvar og vise vejen i den grønne omstilling. Det handler om fællesskab - branchens fælles og synlige fortælling om bæredygtighed - samt incitamentet til at engagere både publikum og partnere i noget, der skubber til den grønne omstilling, og rækker ud over blot kulturen.  Læs mere på kulturskoven.dk.

Andre episoder fra De grønne produktioners klub Se alle episoder →