Spring til indhold
DDKK Podcast #092 - DDKK Podcast

DDKK Podcast #092

DDKK Podcast · DDKK Podcast

26. februar 2014 --:--
0:00 --:--

Beskrivelse

Vandringsmand, O stands din raske Gang! Jeg skulle have været stalker. Ligge der i mudderet uden andet end en tom lommelærke og drømmen om en cigaret, hundefryse og med maven knurrende af sult. Stalkere er autentiske. De er ikke bange for materiens gustengrå realiteter. Ikke som os luftpirater, der bare danser fra sky til sky, når vi da ikke er ved at bygge ny carport til vores egne luftkasteller. Stalkere sætter liv og lemmer på spil for en enkelt fuld affaldspose. Vi parkerer bare luftskibet, så regner det med guld og smaragder. Jeg skulle have været stalker. Den ene fod i graven, den anden i hekseblæveret. https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_092_260214.mp3 Download episode #092 i skjul I et brud med traditionen er der i denne uge intet, intet, der binder episodens tre emner sammen. Vi taler om Strugatsky-brødrenes ode til det anderledes, Roadside Picnic, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener, der skyldes rumvæsener. Vi ser Andrei Tarkovskiys visuelle festmåltid Stalker, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener. Og så spiller vi det hedengangne totalskyderi S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener, der skyldes atomer. God fornøjelse! Indholdsfortegnelse 00:00:00 – Goddag og velkommen 00:31:45 – Roadside Picnic 01:00:36 – Stalker 01:15:27 – S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl 01:38:50 – Lytterpost og farvel & tak Skulle du have fundet nogle interessante artefakter i din egen, indre zone, som du gerne vil dele med os, eller skulle du have kommentarer til eller kritik af denne eller fordums episoder, så kan du skrive til [email protected] eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er som altid tilbage igen om 14 dage, onsdag den 12. marts 2014. Med venlig hilsen, Dan, Jack og Anders

Andre episoder fra DDKK Podcast Se alle episoder →