Beskrivelse
Den halve Mad, men og de haarde Bene Eksplosionen slyngede ham gennem ruden i en sky af glasskår, og fordi han skulle beskytte bylten i sin favn, landede han hårdt på skulderen. Han spildte ingen tid på at føle smerten, men kom på benene og spurtede hen over plænen. Hele gruppen var samlet om bordet, mens han afslørede byttet. Perfektionen gjorde dem åndeløse. “Videnskabens ypperste præstation”, mumlede nogen. Det var den sidste brik. Endelig kunne de skabe den perfekte hamburger. Og det gjorde de, og mundvandet flød som blod, og deres tænder længtes efter at bide. Men i sidste ende var det dem, der blev spist af burgeren. https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_082_091013.mp3 Download episode #082 glubsk Denne episodes tema er mad, og derfor vil vi drøfte den fabulerende nudelwestern Tampopo, den teksttunge, selvbiografiske tegnekogebog Relish: My Life in the Kitchen, og den ASCII-grafiske lurendrejer af en computeroplevelse Candy Box. God fornøjelse! Indholdsfortegnelse 00:00:00 – Goddag & velkommen 00:37:06 – Tampopo 00:59:25 – Relish: My Life in the Kitchen 01:19:03 – Candy Box 01:36:46 – Lytterpost og farvel & tak Hvis du har en virkeligt god opskrift på carbonara, kommentarer eller klager til eller over denne eller forgangne episoder, så kan du sende hele molevitten til [email protected] eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 23. oktober 2013. Med venlig hilsen Dan, Jack og Anders