Beskrivelse
6 zombier senere… Da det nye afsnit kun er 660 afsnit fra at have et ekstremt uhyggeligt nummer, er det kun passende, at det er det ekstremt uhyggelige Alle Helgens-afsnit! (cirka) https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_006_081110.mp3 Download DDKK Podcast #006 her! I de næste to slimede timer vil dine fordærvede og mugovergroede værter, Panik-pödde, Døds-Dan og Jammer-Jack, diskutere så morbidt modbydelige emner som zombie-genren, første afsnit af The Walking Dead, Final Fantasy: The 4 Heroes of Light (som ikke er uhyggeligt, og i øvrigt burde have været i episode 4) og den finske gyser Sauna. Gys og gru! Indholdsfortegnelse for Episode #006! 00:00:00 – Goddag & velkommen 00:09:34 – Zombie-film 00:32:48 – The Walking Dead, episode #1 01:07:17 – Final Fantasy: The 4 Heroes of Light 01:31:41 – Sauna 01:46:50 – Farvel & tak Skulle der være enkelte overlevende efter dette, det længste og mest uhyggelige, afsnit, kan I skrive til os via e(bola)-post eller driste dig ned i det kranieklædte kaudervælsk, der er vores kommentarer. Den redaktionelle undskyldning rettes denne gang mod de mange lyttere, hvis breve vi desværre ikke fik tid til at læse op … Eller …? DDKK Podcast rejser sig atter fra graven for at indspille episode #007 den 22. november, 2010. Føler du dig utilstrækkeligt forfulgt af vore forfærdelige farligheder, kan du underkaste dig vort RSS feed eller vor tilstedeværelse i det uhyrlige iTunes. Med venlig hilsen, Dan, Jack & Anders