Spring til indhold
Søndagsbrevet: Hele verdens smerte ligger klar i din mobil - Danske Hjerter

Søndagsbrevet: Hele verdens smerte ligger klar i din mobil

Danske Hjerter · Bo Østlund

29. august 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

I denne uges søndagsbrev tager jeg afsæt i en uge præget af tab - og i den særlige stilhed, døden efterlader hos os, når mennesker, vi har fulgt, beundret, lyttet til eller ladet os forme af, ikke længere er her. For hver gang et kendt ansigt forsvinder, bliver vi også mindet om vores eget timeglas.  Om sandet, der løber.  Om livets forgængelighed.  Om hvor kort tid vi i virkeligheden har - og om hvor vigtigt det er, at vi bruger den tid på mennesker, steder og valg, der giver os energi, glæde, kærlighed og mening. * Men søndagsbrevet handler også om noget større:  Hvad gør vi, når verden bliver for meget? Når vi allerede om morgenen mødes af krig, klima, vrede, død, ensomhed, mistrivsel, flugt, frygt og børn, der lider.  Når hele verdens smerte ligger i vores telefon, før vi overhovedet har drukket den første kop kaffe.  Når vi ikke længere bare bliver informeret om verden - men ramt af den.  Igen og igen. * Jeg reflekterer over den stille nyhedssorg, mange af os bærer rundt på. Over forskellen på medfølelse og overbelastning. Over den vrede tid, vi lever i, hvor sociale medier gør reaktionen hurtig, hård og ofte uden åndedrag. Og over hvordan vi kan blive så optaget af menneskehedens lidelse, at vi glemmer det menneske, der står lige foran os. Dette søndagsbrev er ikke en opfordring til at lukke øjnene for verden.  Tværtimod.  Det er en nænsom påmindelse om, at vi kun kan møde verden som hele mennesker, hvis vi også passer på vores eget hjerte. * Måske skal vi ikke bære hele verden.  Måske skal vi bære det stykke, der er lagt i vores hænder:  Et barn, en ven, en nabo, en gammel forælder, en ensom sjæl, en samtale, en håndsrækning, et øjeblik af mildhed. For håbet begynder måske ikke med, at vi kan gøre alt. Måske begynder det med, at vi gør én ting. Med kærlighed. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på  21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'I Will Always Love You'/Dolly Parton (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Andre episoder fra Danske Hjerter Se alle episoder →