Episode 26: Mads Bugge Andersen, "Busters Verden"
Dansk Film Podcast · Dansk Film Podcast
Beskrivelse
De fleste kender ham som Buster fra Busters Verden – en rolle, der brændte sig fast i dansk kulturhistorie. Og som mange stadig har et varmt forhold til. I dag skal vi møde mennesket bag rollen. Mange danskere bærer historien om Buster med sig fra barndommen. En fortælling om fantasi, mod – og om at finde sin egen vej i en verden, der ikke altid er lige nem at navigere i. Hvordan er det egentlig at vokse op med en rolle, som så mange føler, de kender? Hvad gør det ved ens identitet – både dengang og senere i livet? Og hvordan ser man i dag tilbage på noget, der både har været magisk og, til tider, svært? Rollen som Buster blev spillet af en 12 årig frisk ung dreng. Vi har besøgt Mads Bugge Andersen.