Beskrivelse
I denne episode skruer vi tiden tilbage til Danmark i 2005: Et lille, trygt og roligt land, der ikke fylder særlig meget i verdens nyheder, men så sker der noget. Det starter med nogle vittighedstegninger i en avis, og selvom det måske ikke lyder særligt vildt, så sætter de gang i noget, der spreder sig over hele verden. Pludselig er verdens øjne rettet mod Danmark - og ikke på en særlig rar måde. Det her er historien om Muhammedkrisen. Lyt med, når tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller, fortæller om, hvad der foregik bag kulisserne i en af Danmarks største internationale kriser – og hvorfor det hele så meget værre ud på tv end i forhandlingslokalet. Gæst: Per Stig Møller, tidl. udenrigs-, kultur- og miljøminister Vært: Lea Linstow Tilrettelæggelse: Mikkel Weinell og Lea Linstow Lyddesign: Ludvig Brygmann Redaktør: Emil Norsker Artwork: Mia McCaul Klip fra: Nyhederne (TV2/29.1.2006)