#14 Gustav Isaksen - S.S Lazio
Cutback · Karl Gaardmand Braad & Nadeem Al Shemary
Beskrivelse
Gustav Isaksen skiftede til FC Midtjylland som 11-årig. Siden gik turen til ISI Efterskole, hvor tingene godt kunne gå vildt for sig, indtil han valgte at skifte spor. Derfra har Gustav taget store skridt i karrieren og er i dag en dansk fodboldstjerne, der tørner ud for italienske Lazio. Her betyder fodbold stort set alt, og et nederlag kan få flere spillere til at bryde sammen i gråd. En dag rækker en holdkammerat Gustav en bibel og opfordrer ham til at læse den. Ikke længe efter finder han troen, og i dag betyder Gud alt for ham. Alt det og meget andet taler vi med Gustav om, da vi besøger ham på Marienlyst Hotel forud for Danmarks Nations League-kamp mod Portugal. Her går vi en tur langs vandet blandt bølger og måger. Vi taler også om ritualer, der tidligere – og måske liiidt stadig – har fyldt rigtig meget for den unge midtjyde. Og i 'De hurtige' fortæller Gustav om bamsen Bodil, der har fulgt ham gennem store dele af karrieren. Alt det og meget mere i denne episode af Cutback.