Optakt til CISUs kursus 'Forstå adfærd og tjen flere penge på fundraising' med David Hvidbak
CISU Mellem Ørerne · CISU Civilsamfund i Udvikling
Beskrivelse
Psykolog David Hvidbak taler med vært Kim Jensen om, hvordan adfærdspsykologi kan omsættes i praksis – fra fundraising og kampagner til tilmeldinger og beslutninger i hverdagen. De kommer omkring klassiske eksperimenter, begreber som now bias og oplevet travlhed, og afslutter med en konkret case på kampagnemateriale. Samtalen er optakt til kurset “Forstå adfærd og tjen flere penge på fundraising”, som CISU afholder den 17. november 2025 i København, med David Hvidbak som underviser. Overordnede tidskoder 00:00 – Introduktion og baggrund Om David Hvidbak, adfærdspsykologi og det kommende CISU-kursus. 03:30 – Tidspres og menneskelig adfærd Hvorfor gode intentioner ikke altid fører til handling – og hvad klassiske eksperimenter fortæller om travlhedens effekt. 08:00 – Now bias og beslutninger over tid Hvordan vi vælger kortsigtede gevinster frem for det langsigtet fornuftige – og hvordan man kan hjælpe folk til at handle alligevel. 12:00 – Fra indsigt til praksis Hvad adfærdspsykologi betyder for fundraising, tilmeldinger og kampagner – med fokus på timing, motivation og etik. 18:00 – Casegennemgang: Postkortet om Mali Analyse af konkret kampagnemateriale: hvad fungerer, hvad overses, og hvordan man kan skabe klarere budskaber. 26:30 – Opsamling og invitation Kurset i november, opfordring til at indsende cases, og de vigtigste pointer, der står tilbage.