Serie A’s 10 vigtigste vintertransfers og italienske udfordringer i CL
Calcio Kammeraterne · Calcio Kammeraterne
Beskrivelse
Serie A er på vej ind i den afgørende del af sæsonen. Januars transfervindue er smækket i og de 20 klubber fra verdens smukkeste fodboldliga har haft mulighed for at styrke truppen, inden det hele kulminerer i foråret. Calcio Kammeraterne klæder dig på til de vigtigste transfers og tager temperaturen på Serie A, hvor Inter er rykket fra AC Milan, Napoli, Juventus, Roma og Como. Også i bunden er der drama. Pisa og Verona har begge fyret træneren - og i Toscana er der hentet en svensker, med en fortid i Danmark og Superligaen, ind. Chris Kaiser og Joachim Voss drøfter også de italienske holds udfordringer i Champions League, hvor Napoli er røget ud, bl.a. efter pointtab i Parken mod FCK, mens Inter, Juventus og Atalanta møder stærk modstand i knockout-fasen. Tidskoder: 00:05:54 - Champions League med Serie A-briller 00:26:23 - Inter rykker fra i toppen - Gilardino og Zanetti færdige 00:46:34 - Januars vigtigste transfers i Serie A TAK FORDI DU LYTTER MED! Husk at følge os på Facebook, hvor du finder endnu mere indhold om Serie A og italiensk fodbold.