Beskrivelse
Prædikenserie: Følg Jesus – en rejse gennem saligprisningerneFrem til advent vil prædikenerne lede os igennem Saligprisningerne fra Matthæusevangeliet kapitel 5, 1-11. Med en ny saligprisning som overskrift til hver søndag, belyses forskellige sider af livet som menneske og discipel med Jesus som forbillede. Hver prædiken vil give redskaber til praksis, som du kan tage med ind i din hverdag. Denne uges praksis:Se denne video, hvor Signe leder igennem denne praksis Saligprisningerne fra Matthæusevangeliet 5,1-11 taler Jesus til mennesker, der lever enormt hårde liv og derfor nok er meget tyndslidte. Til dem siger Jesus, ”I er salige. Det er jer, der lever det gode liv, og det er jer, Gud særligt har øje for.” Jesus lover dem, at de ikke er overladt til sig selv i deres lidelser og han fremhæver de mennesker, der ikke er blevet hårde eller apatiske overfor verdens lidelse, men lader sig gå på af den og lader sig bevæge af den til at skabe en forandring. Læg, mens du læser Saligprisningerne, mærke til, om der er en af dem, der særligt fanger din opmærksomhed. Er der et sted i dit liv, hvor du har brug for den trøst og det håb, Jesus tilbyder gennem løfterne? Bed Gud om at lade dig mærke det som en reel trøst og et reelt håb. I det her rum, hvor du ikke skal bære smerten alene, men hvor Jesus bærer den med dig, er der så en særlig smerte, der bliver plads til, enten din egen eller nogle andres? Sætter den smerte gang i en bevægelse i dig for at skabe en forandring? Fortæl Gud om den her smerte. Gud du kender vores smerte og du mærker den som din egen. Tak at du ikke lader os alene med den, men tager den på dig selv. Lad os opleve, at du bærer smerten med os, så vi tør møde den og så vi kan sættes i bevægelse til at skabe fred og modarbejde uretfærdigheden i verden. Amen. The post Introduktion til Saligprisningerne appeared first on Byens Valgmenighed.