Spring til indhold
Claus Mackinney-Valentin: Om AI-fronten i Silicon Valley og hvad danske ledere kan lære af den - Brydningstid

Claus Mackinney-Valentin: Om AI-fronten i Silicon Valley og hvad danske ledere kan lære af den

Brydningstid · Aetheon

22. juli 2026 36m
0:00 36m

Beskrivelse

Siden januar 2025 har Claus Mackinney-Valentin været AI-rådgiver for Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley. Fra den udkigspost har han fulgt OpenAI, Anthropic, Google og Microsoft tæt i det år, hvor AI for alvor tog fart. Nu er han på vej hjem til Danmark igen, og i denne samtale trækker han linjerne op mellem det, han har set ved fronten, og den virkelighed danske ledere sidder i. Vi taler om, hvorfor det mest markante ved AI ikke er, hvad teknologien kan, men hvor hurtigt den accelererer alt andet. Claus genkender mønstrene fra dotcom-tiden, hvor han selv drev et internetbureau gennem krakket, og bruger dem til at skelne mellem fascination og forretning. Han peger på Danmarks reelle fordel, vores styr på data, og på den fælde, han mener vi er ved at gå i: At bruge for meget tankekraft på digital suverænitet og for lidt på, hvordan AI skaber værdi i de processer, der betyder noget. Hvordan får man medarbejdere til at se AI som en mulighed frem for en trussel, hvor skal governance ligge, hvad gør man ved shadow AI, og hvad ville Claus selv gøre i sine første 100 dage som leder. Til sidst handler det om det, han tager med hjem fra USA: Værdien af at dele viden i stedet for at behandle den som proprietær. Medvirkende Vært: Klaus Silberbauer.  Gæst: Claus Mackinney-Valentin.  Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af Aetheon. Kapitler 00:00 Intro og præsentation 01:01 Danmarks lyttepost i Silicon Valley 02:04 Når AI accelererer alt, og udviklerne mister magten 05:01 Paralleller til dotcom og de kinesiske open source-modeller 08:38 Danmarks data-fordel 10:35 Digital suverænitet har overtaget agendaen 12:29 Hvor står dansk erhvervsliv 16:38 AI-adoption og de strukturelle udfordringer 18:28 Incitamentet for medarbejderne 21:48 Politiseringen af AI i USA 24:00 Tempo som ledelsesdisciplin 26:20 Governance, agenter og shadow AI 30:36 De første 100 dage som leder 32:05 Hjemkomst og næste skridt 33:01 At dele viden: det vigtigste fra fronten 35:55 Afrunding --- Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af konsulenthuset Aetheon. Vi arbejder i og med forandring hver eneste dag og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan ledere håndterer turbulens, ny teknologi og kravet om konstant at følge med markedet.  Derfor inviterer vi ledere med forandringserfaring og som selv sidder midt i udefra- eller interne forandringer til en ærlig snak om teknologien, der ændrer os, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan man selv bliver stående, når alt andet ryster. Værter er Annelise Vedel og Klaus Silberbauer Abonnér på Apple Podcasts, Spotify eller hvor du finder dine podcasts. Følg os på LinkedIn: Aetheon Consulting.

Andre episoder fra Brydningstid Se alle episoder →