#15 - Paradokset og forståelsen om talentudvikling i dansk fodbold - Carsten Hvid Larsen
Breddebaner · Daniel Laursen
Beskrivelse
I denne episode af Breddebaner taler jeg med Carsten Hvid Larsen. Forsker, faglig leder for fodboldpsykologi i DBU og medforfatter på bogen "Alt du skal vide om talentudvikling i sport". Samtalen går i dybden med de misforståelser og myter, der præger vores syn på talent og udvikling i børne- og ungdomsfodbold. Hvad betyder det egentlig, når vi siger et barn er "talentfuldt"? Og hvorfor er vores måde at tænke på afgørende for, hvordan vi arbejder med unge spillere? Du får indblik i: • hvorfor forståelsen af talent som noget medfødt kan skade udviklingen • den relative alderseffekt og hvorfor første kvartal-spillere oftere bliver valgt • hvorfor 10.000 timers reglen ikke holder i virkeligheden • betydningen af uorganiseret leg og fri træning for færdighedsudvikling • hvad der kendetegner gode udviklingsmiljøer i klubberne • hvorfor sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør er afgørende • trænerens rolle som kulturel leder • hvordan fokus på resultater tidligt kan skade langsigtet udvikling • og meget mere. Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne.