Når du er i sorg, er din hjerne som en overophedet computer

Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige.  Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg? I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af. Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen.  Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed. Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast. _ Medvirkende Mary-Frances O’Connor Professor i psykologi på University of Arizona Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Studie om at sorg aktiverer hjernens smertenetværk Mary-Frances O’connors studie fra 2003  Mary-Frances O’Connors studie fra 2008 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.