Beskrivelse
I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen. Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm. Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer. Medvirkende Louise Torp Dalgaard, ph.d., professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Forsker i vores stofskifte. René Klinkby Støving, speciallæge i Endokrinologi, ph.d., professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forsker i anoreksi. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Artikel om 'The Minnesota Starvation Experiment' Forskernes resultater fra Minnesota-eksperimentet, som blev udgivet i 1950’erne Det hollandske kohortestudie om børn, hvis mødre havde sultet René Klinkby Støvings studie om anoreksi og kognition Videnskab.dk-artikler, der har inspireret os: Hvordan reagerer kroppen på sult? Derfor sultede forsøgspersoner i videnskabens navn Store opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.