Beskrivelse
Boligmarkedet i Danmark fortsætter med at overraske. Nye tal viser, at priserne er højere end nogensinde før, og efterspørgslen holder sig stabil - på trods af stigende renter og global usikkerhed. Men bag de flotte tal gemmer der sig en udvikling, som i stigende grad påvirker både købere og sælgere: energien i boligen. Valget af opvarmningsform, energimærke og energiforbrug er ikke længere en detalje. Det er blevet en afgørende faktor for både økonomien i hverdagen og boligens værdi på længere sigt. Samtidig står mange boligejere over for svære beslutninger. Skal der investeres i energiforbedringer nu - eller er det bedre at lade en kommende køber tage valget? Og hvad betyder den globale situation egentlig for de beslutninger, der træffes i danske hjem? Dette afsnit sætter fokus på et boligmarked i høj fart - og på de overvejelser, der følger med, når energien bliver en central del af ligningen. Gæster: Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden Niels Peter Skov, kommerciel direktør, Vølund Varmeteknik Vært og produktion: Martin Andersen Koncept: Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold