Beskrivelse
Dette er sidste episode i sæson 3, og derfor slutter vi af med manér – hvis vi selv skal sige det – med en samtale om helte og heltinder. Det bliver lidt af en helterejse i fortællingens klassiske forstand: Vi forlader den trygge hobbitlandsby, konfronterer vores frygt og vender hjem igen – forandrede og klar til næste eventyr. Forude venter nemlig sæson 4. Hvem skulle have troet det? Undervejs kan du blandt andet høre om Anjas største litterære helte, om heltenes dyder og mørke sider – og om, hvad Carsten gør, når han bliver bange. I episoden taler vi blandt andet om: “Odysséen” af Stephen Fry. Modtryk, 2025. “Batman: The Dark Knight Returns” af Frank Miller. DC Comics, 1986. “Dragonlance Krøniker + Legender” af Tracy Hickman & Margaret Weis. På dansk - Tellerup, 1994. “Vejen til Jerusalem” af Jan Guillou. Modtryk, 2010. “Shamran” af Bjarne Reuter. Gyldendal, 1986. Find inspiration her: https://www.storyboardthat.com/ Temamusik: Anders Høegh Sørensen Speak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på [email protected] – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.