Spring til indhold
Et bogeventyr i Præstø - med Kerstin Øhlenschlæger og Dorte Krogsgaard S4E3 - Bogen lever!

Et bogeventyr i Præstø - med Kerstin Øhlenschlæger og Dorte Krogsgaard S4E3

Bogen lever! · Hovedværk

7. september 2026 52m
0:00 52m

Beskrivelse

I denne episode af Bogen lever! tager vi til Præstø, hvor en boghandel er genopstået i en helt ny form. Præstø Boghandel bygger på andelstanken og er et stærkt eksempel på, hvad der kan ske, når lokalt engagement, fællesskab og kærlighed til bøger går hånd i hånd. Vi taler med Kerstin Øhlenschlæger, der står for den daglige drift af boghandlen, og Dorte Krogsgaard, som er formand for bestyrelsen. De har begge en baggrund i DR og har dermed mange års erfaring med formidling, kultur og kommunikation med sig ind i arbejdet med boghandlen. Sammen fortæller de historien om, hvordan boghandlen blev skabt på ny som en andelsboghandel, og hvordan den siden har udviklet sig til en succesfuld og lokalt forankret forretning. Samtalen handler selvfølgelig om bøger – men også om ildsjæle, medejerskab, lokal opbakning og om den betydning, en boghandel kan få for en by. For Præstø Boghandel er ikke kun et sted, hvor man køber bøger. Den bidrager også aktivt til kulturlivet i lokalsamfundet og er med til at skabe arrangementer, møder og fællesskaber omkring litteraturen. For hvad sker der egentlig, når en boghandel ikke bare er et sted, man handler, men noget, man som lokalsamfund er med til at skabe, holde levende og gøre til en del af byens kulturelle liv? Velkommen til Et bogeventyr i Præstø. I episoden taler vi blandt andet om: “Ulvespring”Kerstin Ekman, Gyldendal, 2022(Originalsprog - Svensk)“Røde port”Nanna Holm, Gutkind, 2026“Olavs hus”Kim Leine, Gyldendal, 2026“Hastetilfælde”Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof, 2026“Beregning af rumfang”Solvej Balle, Forlaget Pelagraf, 2020“Hændelser ved vand”Kerstin Ekman, Gyldendal, 2023(Originalsprog - Svensk) Find mere om Præstø bohandel her:https://www.praestoboghandel.dk/ Temamusik: Anders Høegh SørensenSpeak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på [email protected] – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

Andre episoder fra Bogen lever! Se alle episoder →