Spring til indhold
Bløde Værdier #14 - Den med Søren Jakobsen | Restaurant Gastromé - Bløde Værdier

Bløde Værdier #14 - Den med Søren Jakobsen | Restaurant Gastromé

Bløde Værdier · Skæg & Ballade

27. februar 2020 1t 18m
0:00 1t 18m

Beskrivelse

“Kun halvdelen af oplevelsen ved et restaurantbesøg er maden. Resten sker ved bordet og handler om det selskab, man er sammen med” - Søren Jakobsen, Restaurant Gastromé I starten af februar blev årets Michelinstjerner uddelt, og hos Restaurant Gastromé kunne man drage et lettelsens suk, da pladen med den hvide stjerne på postkasserød baggrund for 6. gang landede i Aarhus’ latinerkvarter, hos de to gastronomiske ildsjæle Søren Jakobsen og William Jørgensen. Selvom man er optaget i den over 100 år gamle Guide Michelin, er det aldrig givet, om stjernen forbliver hos restauranten, om den forsvinder - eller om der lykkeligvis skulle dukke endnu en magisk stjerne op. Magisk fordi Guide Michelin med tiden er blevet langt mere end blot en køreplan for sultne bilister. I dag er Michelinstjernen afgørende for, om der må hyres eller fyres personale og ligeledes en indikator for, hvor megen omtale - og ofte omsætning - en restaurant kan forvente. Vi har taget en snak med kok og restauratør Søren Jakobsen om historiefortællingen i gastronomien, om hvorfor der måske er lige så meget at hente ved at grave en meter ned i den jyske muld, som at skabe et gastronomisk galehus med 22 meter til loftet, om at blive Michelin-anmeldt blot seks dage efter åbningen af en ny restaurant og om hele den myte, der omgærder de famøse, franske stjerner. God fornøjelse! Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dk Gæst: Søren Jakobsen | www.gastrome.dk Jingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dk Derudover benyttes lydklip fra: Techtopia og DR2+

Andre episoder fra Bløde Værdier Se alle episoder →