Beskrivelse
Når hukommelsen begynder at svigte, forandrer livet sig ikke kun for den, der bliver syg – men også for dem omkring. Sammen med ledende overlæge på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Lise Cronberg Salem, undersøger Jeanett Albeck, hvad der sker i hjernen ved demens, hvordan vi skelner mellem almindelig glemsomhed og tegn på sygdom og spørger, hvorfor flere kvinder end mænd bliver ramt af demens. Gennem en voksen datters fortælling om sin mor, der er syg med Alzheimer, kredser episoden om, hvordan man skaber de bedste rammer for mennesker med demens, og hvad vi i dag ved om risikoen for at udvikle sygdommen – og muligheden for at mindske den. Vært: Jeanett Albeck. Produktion: Kathrine Wismann og Jonas Kongpetsak Pedersen Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.See omnystudio.com/listener for privacy information.