Beskrivelse
I Kalmarunionens tid (1397–1523) var Danmark centrum for handel og magtspil i Østersøen. Sild og salt skabte enorme indtægter, og Øresundstolden blev kongens vigtigste våben – men også en kilde til konflikt med hansestæder og smuglere. Pirater som Vitaliebrødrene blev både brugt strategisk og frygtet som en trussel mod al handel. I vores fortælling bliver Astrid og Niels’ sildefisker-far fanget i netop sådan et spil, hvor en mand med magt udnytter, at der er pirater og told og smuglere - og at han har magt til at beslutte hvem, der er de gode, og hvem der er de onde. Kan børnene gøre noget for at hjælpe deres far? Lydfortællingen er produceret til brug i historieundervisningen i 4. og 5. klasse som som afsæt til at arbejde med de 12 første historiekanonpunkter og tale om FN’s verdensmål. Kreditering: Tilrettelægger: Lise Saxtrup Stemmeskuespiller: Lise Saxtrup Producer: Lise Saxtrup Manuskriptforfatter: Lise Saxtrup Script doctor: Thit Hvidtfeldt Lyddesign: Anna Møller Svensmark Komponist: Bjørn Svin Producerassistent: Thit Hvidtfeldt og Julia Mejnertsen Optagelse og klip: Caroline Gottschalck