Mod 2: Vi skal blive modigere på arbejdspladsen
Blandemaskinen · Charlotte Dalsgaard
Beskrivelse
I denne miniserie er Mille Mortensen tilbage i studiet. Denne gang i en serie om mod. Det kræver nemlig mod at blande sig, når vi ser noget, der ikke er i orden. Mod er helt afgørende for vores beslutning om at gribe til handling. I denne episode fortæller Mille Mortensen, hvad det kræver at være modig, og hvorfor mod er så vigtigt. Hun refererer blandt andet til Brené Brown, der har forsket i mod i mere end 20 år. Et af Brené Browns seneste forskningsprojekter handlede om mod på arbejdspladsen, og her fandt hun fire kategorier af konsekvenser, når der manglede mod i arbejdslivet, som du kan høre i podcasten. Mille Mortensen er forsker og selvstændig organisations- og ledelseskonsulent. Hun har tidligere medvirket i en serie om mobning på arbejdspladsen. Du kan finde episoderne, hvis du går tilbage til november og december 2022. Bag episoden: Vært: Erhvervssociolog, ekspert i gode relationer på arbejdspladsen og konfliktmægler Charlotte Dalsgaard, Harbohus, Charlotte Dalsgaard på LinkedIn Klipper: Camilla Lærkesen Gruppe: Blandemaskinens Facebookside Harbohus - vært Charlotte Dalsgaards Udviklings- og konsulenthus