Fejl 6: Hvad gik galt – og hvordan undgår vi, at det sker igen?
Blandemaskinen · Charlotte Dalsgaard
Beskrivelse
I denne episode fortsætter Charlotte Dalsgaard samtalen med Louise Weikop om utilsigtede hændelser. Vi ser nærmere på, hvordan en kerneårsagsanalyse kan afdække det, der gik galt: Hvilke oplysninger manglede? Hvor svigtede kommunikationen? Og hvilke vilkår gjorde det svært at handle rigtigt? Vi taler om at flytte fokus fra den enkelte medarbejders skyld til systemets svagheder. Og hvordan den tilgang både kan skabe mere sikkerhed og lette den skyld og skam, som kan følge med en alvorlig fejl. Undervejs vender vi også de fortællinger om »dem derovre«, der styrker vores eget fællesskab, men spænder ben for samarbejdet. Konference: Bland dig Når ansvar bliver til handling 22. oktober 2026 kl. 14-17, Utzon Center, Aalborg I 30 år har Harbohus arbejdet med ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø. Nu deler vi de tegn ledere bør reagere på, lancerer bogen Bland dig og spørger: Hvad skal der til, for at ansvar bliver til handling? Tilmeld dig her: https://harbohus.dk/konference/