13. Mellemleder: Sådan blander du dig i chefens adfærd
Blandemaskinen · Charlotte Dalsgaard
Beskrivelse
Jeg hjælper overraskende ofte arbejdspladser med at løse problemstillinger, hvor mellemlederne ikke har taget problemet ordentligt op med chefen. Det er især skidt, hvis det er chefens adfærd, der er bøvl med. Hvis vi skal skabe et ordentligt miljø, hvor alle kan trives, være produktive og skabe resultater så skal medledere også kunne blande sig i chefens adfærd. Gør op med tavshedskulturen. Nytter ikke noget at mellemlederen ved ikke at reagere på chefens negative handlinger godkender dem. I uges Blandemaskine har jeg inviteret Annette Klausen Bengtsson i studiet. Annette er ekspert i mellemledelse. Vi snakker om, hvordan du som mellemleder blander dig i din chefs adfærd. Vi får et godt eksempel fra Anettes egen tid som mellemleder, hvor hun gik til sin chef, da han blev ved at pointere og brokke sig over sin travlhed og mange timer. Hun fortalte ham, at hans travle adfærd faktisk påvirkede den måde, som han agerede chef over for hende. Hør hvordan du opbygger relationen til din chef så du bedre kan blande dig i hendes eller hans adfærd når den har betydning for dig og dine medarbejdere. Ugens råd til lytterne: Det kræver ansvar og mod at have en lederstilling. Som mellemleder kræver det, at man har mod til at stå på mål for den gode arbejdsplads. Også over for sin chef. Vært: Charlotte Dalsgaard Gæst: Annette Klausen Bengtsson Klipning: Stine Krogsgaard