Biotopia Podcast 27: Naturgenopretning i Sejrøbugten
Biotopia podcast · Ingeniørforeningen, IDA
Beskrivelse
Fedtemøg, iltsvind og færre fisk. Historierne om de danske farvande handler ofte om alt det, vi har mistet. Men i Sejrøbugten forsøger et naturgenopretningsprojekt at hjælpe livet tilbage. Nye stenrev, ålegræsenge og blåmuslingerev skal genskabe vigtige levesteder, mens forsøg med udsætning af torskeyngel skal undersøge, om den pressede bestand kan få en hjælpende hånd. I denne episode af Biotopia taler vi med marinbiolog Henrike Semmler Le fra WWF om, hvorfor indsatserne skal hænge sammen, og hvordan forskerne vil undersøge, om de virker. Håbet er en bugt med flere fisk og en mere artsrig og modstandsdygtig natur. Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye Medvirkende: Henrike Semmler Le, marinbiolog WWF Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Læs her om stenfiskeri i Sejrøbugten Se video om hvordan man opdyrker ålegræs