216 | Farmand Grau er tilbage! Ugens bil er Fiat Panda, og Karlshøj er selvkørende i USA
Bilklubben · Bilklubben
Beskrivelse
Velkommen til Bilklubben Podcast! I afsnit 216 sender vi fra vores nye base hos Classic Car House i Lyngby. Dine værter i denne uge er Anders Richter, Christian Grau og Nikolaj Karlshøj. Karlshøj beretter om sin tur til 24 timers løbet på Daytona, hvor han lejede en selvkørende Ford Expedition. Richter nyder sin Volvo nr. 2, men indser at den måske ikke helt kan hamle op med EX90'eren. Grau er tilbage for første gang efter at han er blevet far, så han har nok at fortælle om. Nyhederne handler denne gang om stjålne Toyota Land Cruisere i Australien Ugens bil er Fiat Grande Panda Electric, som vi giver point. Brevkassen som altid fyldt med spørgsmål fra alle jer lyttere. Denne uges udgave af verdens sværeste bilquiz har temaet: "Pispotter". Afsnit 216 er publiceret d. 2. februar, 2026.