100 - Vickie Westen: Små skridt virker bedre (3:4)
Bevidst Introvert · Camilla Lærke Lærkesen
Beskrivelse
Vi får ofte at vide, at vi skal ud af vores comfortzone. Det er jo der udviklingen ligger, ikke? Men hvad nu, hvis det slet ikke er den bedste vej til udvikling? I tredje del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i Kaizen-metoden. Det er en tilgang, hvor små, næsten umærkelige handlinger kan føre til store forandringer over tid. Vi taler om, hvorfor "just do it" langt fra altid er et godt råd, hvordan vores hjerne reagerer på for store udfordringer, og hvorfor succesoplevelser i miniatureformat ofte er langt mere værdifulde end de store modige spring. Undervejs deler vi vores egne erfaringer med fra netværk, foredrag, gratis croissanter og eksperimenter, der kan gøre det lettere at udfordre sig selv uden at overvælde nervesystemet.