Beskrivelse
Inden længe skal sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn endnu en gang vurderes af retssystemet. Thomas Thomsen, der i byretten blev dømt til forvaring for drab og forsøg på voldtægt i sagen ankede nemlig dommen, og derfor skal Vestre Landsret i maj måned sætte sidste punktum i sagen, der forfærdede hele Danmark og særligt Nordjylland. I de kommende episoder dækker vi ankesagen tæt, og i dagens afsnit giver vi et overblik over, hvordan sagen endte i byretten. Vi kigger på de vigtigste beviser, de mest centrale vidner og de store temaer i den mest opsigtsvækkende drabssag i Nordjylland i nyere tid. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.