#96 - Privatleasing boomer: Flere tilbud, højere udbetalinger – hvad sker der på elbilmarkedet?
Autobranchens Podcast · KowKow.co
Beskrivelse
Privatleasing af elbiler er ikke bare kommet for at blive. Den boomer. I denne episode af Autobranchens Podcast tester vi to centrale teser om markedet sammen med Daniel Andersen fra Elbil.dk og Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM: Er de lave udbetalinger ved at forsvinde, og gør de lange garantier leasing mindre relevant? Samtalen tager afsæt i konkrete markedsdata. Daniel peger på, at antallet af privatleasingtilbud på kort tid er steget markant, og at markedet har flyttet sig fra få aggressive tilbud til langt flere varianter – især med højere udbetalinger og nye kilometermodeller. Samtidig sætter Ilyas ord på, hvorfor privatleasing fylder mere end før: usikkerhed om restværdier, prisfald, teknologi, inflation og behovet for budgetsikkerhed. Det her er en episode for dig, der vil forstå, hvad der faktisk driver elbilernes leasingmarked lige nu – og hvad det betyder for både kunder, sælgere og forretningen. Her får du ikke bare mavefornemmelser. Du får argumenter, data og perspektiver på et marked i bevægelse.