Beskrivelse
I denne episode fortæller psykolog Anne Krongaard fra Specialområde Autisme i Region Midtjylland om, hvad autisme er, og hvordan det kan komme til udtryk. Anne Krongaard gennemgår de centrale kendetegn ved autisme, herunder forskelle i socialt samspil, kommunikation, sansebearbejdning samt behov for rutiner og forudsigelighed. Ligesom hun fortæller om både de positive og negative sider ved autisme. I podcasten afkræfter fire mennesker med autisme nogle af de mest udbredte myter om autisme. Men episoden handler også om relationsarbejde. For det er vigtigt for medarbejdere, der arbejder med autister - og alle andre, der har relation til autister - at være nysgerrig, tydelig og tålmodig. Og så skal man huske: Har man mødt én person med autisme, så har man mødt én person med autisme. Autistiske mennesker er nemlig ligeså forskellige som alle andre. Vi sætter autisme på dagsordenen og giver ordet til autistiske peermedarbejdere, medlemmer af vores Autistiske Advisory Board og fagpersoner fra Specialområde Autisme. Podcasten er produceret for Specialområde Autisme af Ostertag - Podcast & Kommunikation. This episode includes AI-generated content.