Spring til indhold
Flugten fra opvasken - ATELIER

Flugten fra opvasken

ATELIER · H. C. Gisselmann

21. maj 2026 29m
0:00 29m

Beskrivelse

Kan man lide af støvsugningsafhængighed? H. C. Gisselmann elsker at støvsuge, men måske har det taget overhånd. Problemet er nemlig, at hun bruger for meget tid på hverdagens mange huslige gøremål og for lidt tid på kunsten. Men spørgsmålet er, om det er muligt at bryde med flinkepigementaliteten, at lade køkkengulvskrummer og kattehår vente og sige: “Det bliver fandme ikke med mig som Ofelia!”. Kan du lide, hvad du har hørt? Så giv ATELIER en anmeldelse og del podcasten med din gallerist, din forlægger og din gamle farmor. Vil du have mere, hvor det kommer fra? Så tilmeld dig nyhedsbrevet APPENDIKS på Substack. Her får du saftigt ekstramateriale, eksklusive opdateringer og et kig om bag podcast-kulissen. Tilmeld dig APPENDIKS her: ⁠appendiks.substack.com⁠ Følg H. C. Gisselmann her: ⁠hcgisselmann.com⁠ @h.c.gisselmann Nævnt i dette kapitel: Den danske digter Inger Christensen. Hun skrev blandt andet digtsamlingen ‘Alfabet’. Interview med forfatteren Ursula K. Le Guin. Hun taler blandt andet om det vanskelige i at have børn og en kreativ karriere på samme tid. ‘Flugten fra opvasken’ af Tove Ditlevsen. Essayet fra 1956 kan findes i bogen 'Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’ udgivet på Gyldendal i 2015. ‘Håndbog for rengøringskoner’ af Lucia Berlin. Novellesamlingen er udgivet i dansk oversættelse af Louise Ardenfelt Ravnild på Gyldendal i 2016. Især novellen ‘Friends’ er anbefalelsesværdig. ATELIER er en podcastføljeton af H. C. Gisselmann.

Andre episoder fra ATELIER Se alle episoder →