Spring til indhold
At forstå sig selv i et levende felt - At leve som vand

At forstå sig selv i et levende felt

At leve som vand · Tanja Lykke Jensen

10. april 2026 23m
0:00 23m

Beskrivelse

I denne episode af podcasten bevæger jeg mig ind i en kvanteinspireret forståelse af energi – med afsæt i fysikeren David Bohms perspektiv på helhed og sammenhæng. To enkle begreber danner rammen: At alt er i bevægelse. Helheden er hver enkelt del.  Hvad betyder det – ikke kun i fysikken – men i vores liv, vores relationer og vores arbejde? Jeg tager udgangspunkt i en konkret oplevelse fra en danseaften, hvor en øvelse ramte mig dybt – men ikke de andre deltagere. Det blev en undersøgelse af, hvorfor noget resonerer stærkt i ét menneske og ikke i et andet. Hvis vi ser os selv som levende systemer i bevægelse, rummer vi måske langt mere potentiale, end vi umiddelbart får øje på. Ligesom det befrugtede æg rummer mønstre og retning, rummer vi hver især et anlæg, der formes gennem relationer, erfaringer og udvikling af bevidsthed. I episoden undersøger jeg, hvordan en helhedsorienteret forståelse kan: – Skærpe vores opmærksomhed på de relationer, der former os – Gøre os nysgerrige på de miljøer, vi indgår i – Hjælpe os med at udfolde vores potentiale indefra – i samspil med omgivelserne.  For måske handler udvikling ikke kun om at optimere os selv – men om at forstå det felt, vi er en del af. Tak fordi du lytter. Hvis episoden giver dig nye perspektiver, må du meget gerne dele den med andre, der også arbejder med bevidsthed, lederskab og kompleksitet.Du kan også støtte podcasten via MobilePay 9448XL. Din støtte gør det muligt for mig at fortsætte med at skabe indhold, der undersøger fremtidens måde at være menneske på. Af hjertet tak. En del af BEE_flowing - et univers, hvor alting er forbundet i bevægelse.

Andre episoder fra At leve som vand Se alle episoder →