Beskrivelse
Foredrag ved Claus Houlberg i Teosofisk Forening Aarhus i 1992. Emnet var: 'Planeten Vúlkan – hvad er det for én?' Planeten Vúlkan har astronomisk været anset for blot at være hypotetisk. Imidlertid har der været observationer af den siden midten af 1700-tallet. Esoterisk tradition har tilmed længe fastholdt, at der findes denne planet tæt omkring Solen, og at den har en astrologisk betydning. Transskript af foredraget findes udgivet af Laila og Claus i bogen 'Planeten Vúlkan' på forlaget Haristios. Dermed udgives for første gang en dansk monografi om denne planet, tillige indeholdende en lille samling astronomiske og esoteriske tekster om emnet til studiebrug. 'Båndcast' med navnlig udsendelser fra Radio Lotus fra slut-1980'erne og fremefter. Lotus var en københavnsk lokalradio på 87,6 MHz (nu nedlagt). En god del af udsendelserne kom til at cirkulere i kopi som kassettebånd. Her kærligt kaldet 'båndcasts'. Det var 14 år før før iPod'en kom på markedet i 2001, men det var samme koncept som vore dages podcasts, kan man sige. Lydteknik på de fire serier om horoskopets symboler: Steen Møller Audio. Malerier i serierne er af Erik Morsing. Tegn-serien (1-12) findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets 12 tegn', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-57-8. Findes desuden udgivet som 12 småbøger, én for hvert tegn. Planet-serien (13-24) findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets planeter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-62-2 Aspekt-serien (25-29) findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets aspekter', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-72-1 Hus-serien (30-42) findes samlet som transskript i Claus' bog: 'Horoskopets huse', Forlaget Haristios, ISBN 978-87-89938-65-3 Interviews og foredrag (43 –> ) findes ikke transskriberet og bogudgivet