Beskrivelse
I denne podcast fortæller jeg om min artikel: “Origin or Environment? A Theological Challenge to the Concept of Sustainability” , som udgives i Edward Elgar Companion to Sustainable Business Models, redigeret af Anita Mac og Jacob Dahl Rendtorff, RUC, december 2026. Min artikel undersøger de historiske og teologiske grundlag, der ligger til grund for europæiske forestillinger om naturen. Artiklen tager særligt udgangspunkt i den danske teolog K. E. Løgstrups refleksioner over, hvorvidt naturen primært skal forstås som menneskets omverden, eller mere grundlæggende som ophavet til menneskets eksistens. Sidstnævnte perspektiv betragter mennesket som udsprunget af og uløseligt indlejret i naturen og tilbyder dermed en særlig teologisk optik på nutidens diskussioner om bæredygtighed.