Beskrivelse
"Krig er fred", "frihed er slaveri", "uvidenhed er styrke". Sådan lyder parolen i George Orwells fremtidsdystopiske hovedværk '1984', og nu også i instruktør Raoul Pecks dystopiske dokumentar 'Orwell: 2+2=5'. Her bliver forfatterens eget liv, hans samtid med verdenskrige og imperial undertrykkelse, hans tanker om magt, og hans romaner et spejl for nutidens elendighed og manipulative politikere i Vesten, Rusland, Kina og med den amerikanske præsident Donald Trump som præmieeksempel. Men giver parallellerne mellem filmens fortidsfiktion og nutidens realiteter mening? Var George Orwell politisk profet? Og er det sandhedspåståelige i dokumentarfilmen ikke netop det, som filmen selv vil advarer imod? Medvirkende: Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister og politisk leder for Radikale Venstre og Mads Brügger, dokumentarist og chefredaktør for Frihedsbrevet. Vært: Mathias Hammer I redaktionen: Anna Sonja Bruhn og Gustav Hagild Redaktør: Hanne Barslund