Da Månen Ringede Som en Klokke – Er Månen Hul? | Apollo, NASA og den kunstige Måne
Ancient Aliens – Tabte civilisationer og vores glemte fortid · René Vestergaard Nielsen
Beskrivelse
I 1969 lod NASA bevidst en del af Apollo 12’s månelander styrte ned på Månen. Seismometrene registrerede sammenstødet – men vibrationerne fortsatte i omkring 50 minutter. Senere nedslag gav endnu længere signaler. Månen, sagde man, “ringede som en klokke”. Men hvad betyder det egentlig? I denne episode undersøger René historien bag Apollo-programmets mærkelige seismiske målinger og teorien om, at Månen måske er hul – eller ligefrem kunstigt konstrueret. Vi ser på den såkaldte Spaceship Moon-teori, sovjetiske forskeres spekulationer, Månens massefylde, kratere, mascons, gamle fortællinger om en tid “før Månen” og de mere ekstreme historier om hemmelige Apollo-missioner. Til sidst vender vi tilbage til videnskaben: Hvad viser Apollo-dataene faktisk? Hvad kan forklares naturligt? Og hvor begynder spekulationen? En undersøgelse af et mysterium, der begyndte med noget helt virkeligt: Månen blev ramt – og blev ved med at vibrere. ★ Support this podcast on Patreon ★