Spring til indhold
Tysklands valg, krigen i Ukraine og Europas sikkerhed - Altinget taler om Europa

Tysklands valg, krigen i Ukraine og Europas sikkerhed

Altinget taler om Europa · Altinget EU

14. marts 2025 29m
0:00 29m

Beskrivelse

I ugens Europa-podcast får du et sammenklip af to interviews om Europas fremtid, som EU-redaktør Rikke Albrechtsen vil føre dig igennem. Det ene interview er med Tysklands ambassadør i Danmark, Pascal Hector, og blev optaget lige før det tyske valg til Forbundsdagen den 23. februar. Her interviewer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, ambassadøren om blandt andet den amerikanske indflydelse på valget og EU’s rolle i en ny verdensorden. Samtalen fandt sted den 18. februar, kort efter at Mette Frederiksen havde holdt krisemøde med andre europæiske ledere i Élyséepalæet i Paris, og lige efter at amerikanske diplomater for første gang havde haft samtaler med russiske diplomater i Riyadh, Saudi-Arabien. Det andet interview er fra en debat på Københavns Universitet, hvor Jakob Nielsen taler med de tidligere forsvarsministre fra Danmark og Ukraine, Morten Bødskov og Oleksij Reznikov. De diskuterer Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, Trumps indflydelse på verdensordenen og spørgsmålet om Europas sikkerhed. Skal forsvaret af Europa håndteres af NATO, eller bør det ske i EU-regi? Her er der ikke helt enighed. Vært: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på Altinget Interviews: Jakob Nielsen, Altingets chefredaktør Gæster: Pascal Hector, Tysklands ambassadør i Danmark, Morten Bødskov og Oleksij Reznikov, tidligere forsvarsministre i Danmark og Ukraine Producere: Mads Outzen, podcastredaktør på Altinget, og Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent på Altinget Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Andre episoder fra Altinget taler om Europa Se alle episoder →